Hvordan bygger jeg et arkitekttegnet typehus med NORDIC-HOME? - Hvordan bygger jeg et arkitekttegnet typehus med NORDIC-HOME? -

Arkitekttegnet-hus-pris-33-procent-rabat-800

Hvordan bygger jeg et arkitekttegnet typehus med NORDIC-HOME?

Byggegrund.

Du har fundet en byggegrund. Inden du dog kan flytte ind i et nybygget arkitekttegnet hus er der stadig nogle gøremål der skal overståes.

Du bør begynde med at samle en række oplysninger og dokumenter vedrørende din byggegrund. Har sælgeren af byggegrunden ikke leveret alle oplysninger om byggegrunden er kommunen hvor byggegrunden hører til et godt sted at starte. Da det desværre er langt fra alle kommuner der giver digital adgang til alle de nødvendige oplysninger kan du derfor være nød til at besøge kommunekontoret personligt.

Få en kopi/udskrift af lokalplanen for din matrikel. Findes der ikke lokalplan for området bør du få en kopi/udskrift af kommuneplanen. Undersøg om der foreligger servitutter og cirkulere for din byggegrund og bed om en kopi af disse. Forhør dig om krav til udformning af huset, funktionskrav og valg af materialer. Du bør kende bebyggelsesprocenten for din byggegrund og derved kvadratmeter størrelsen på det hus du må bygge på grunden. Bed om en målfast kopi af situationsplan for byggegrunden.

Ansøgning om byggetilladelse (myndighedsprojekt).

Nu har du samlet de vigtigste oplysninger og dokumenter vedrørende din byggegrund. Besøg vores huskatalog og forelsk dig i et eller flere af vore typehus projekter (vi håber selvfølgelig at du finder et hus projekt du virkelig falder for her på siden. Fortvivl dog ikke, hvis du alligevel ikke finder et projekt der falder 100% i din smag, eller dækker alle dine behov. Kontakt vores arkitekt tegnestue der kan vejlede dig videre i dit byggeprojekt, både når det gælder tilpasning af typehuse du finder her på siden til dine specifikke behov, eller design af et helt unikt hus med afsæt i dine ønsker og drømme.)

Bestil et myndighedsprojekt for et udvalgt hus her på siden. Har du ikke været i kontakt med vores arkitekt tegnestue er det en god ide at ringe til os nu. Ring på tlf. nr.: 7161 8876 i hverdage i tidsrummet 9-17. Aftal med en af vore arkitekter en indtegning af huset på din byggegrund og projektering af eventuelle ændringer ind i myndighedsprojektet. Du er også velkommen til at bestille standard tegninger af huset og vælge en lokal arkitekt til at stå for ansøgningen om byggetilladelse.

Indlever ansøgningen om byggetilladelse ved kommunen og vent ved postkassen.

Indhentning af tilbud på byggeentreprisen (udbudsmateriale).

Du kan også bruge behandlingstiden i kommunen til at indhente entreprenør tilbud på byggeri af dit projekt. Vores arkitekt tegnestue kan anbefale entreprenører og håndværkere der har erfaring med opførelse af NORDIC-HOME huse, men du kan også vælge at indhente tilbud hos lokale entreprenører / håndværkere. Bestil byggeprojekt og udbudsprojekt for dit hus her på siden og indhent tilbud fra nogle entreprenører. Det er en god ide at indhente mere end et tilbud. Du får herved mulighed for at sammenligne priser mellem de forskellige entreprenører og vælge det bedste / billigste tilbud.

Byggeri af dit arkitekttegnede hus (byggeprojekt).

Du står nu med byggetilladelse, byggeprojekttegninger og entreprenørtilbud. Kontakt vores tegnestue for at aftale byggetilsyn og byggeledelse med dit projekt. Tegn en kontrakt med entreprenør, tegn en byggeskade forsikring og underret kommunen om påbegyndelsen af byggearbejdere.

Påbegynd byggearbejdet og følg med i opførelsen. Tag gerne fotos / video af dit hus og send os en kopi (vi følger meget gerne med i opførelsen af alle vore husprojekter).

Når byggeprojektet er ved at være færdigt laves der (sammen med byggelederen) en gennemgang af fejl og mangler. Ved gennemgangen aftales der tidspunkt for udbedring. Overdragelsesforretning afslutter dit byggeprojekt og du kan nu flytte ind i dit nye arkitekttegnede hus.

TILLYKKE. 🙂

 

Er du i tvivl eller har du nogle spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte vores tegnestue på tlf. nr.: 71618876 eller via mail@www.nordic-home.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

NH-pakke-post

Vi udbygger løbende vores huskatalog med nye spændende projekter. 

Tilmeld dig vores GRATIS nyhedsbrev og modtag nyheder og opdateringer om nye arkitekttegnede huse fra NORDIC – HOME.

For at bekræfte din tilmelding skal du venligst klikke på linket i den e-mail, som vi sender til dig.